Historie

Vedbæk Handel & Industri ApS blev den 15. marts 1992 grundlagt af Torben Jensen og hans to sønner Eddie Jensen og Kenneth Jensen.

Faderen og de to sønner drev i forvejen Torben Jensens Fødevarefabrik og skulle opkøbe et fødevareparti i konkursboet Dansk Fryseøkonomi (DFØ), som lå i Osted på Sjælland.

I forbindelse med opkøbet af fødevarepartiet blev de også tilbudt at købe al inventaret i fabrikken. De takkede ja, da en fast kunde gerne ville købe maskinerne af dem og herved opstod idéen til at handle med brugte fødevaremaskiner.

Som tiden gik og salget af brugte fødevaremaskiner tog til, valgte Torben, Eddie og Kenneth at stifte selskabet Vedbæk Handel & Industri ApS, således at Kenneth kunne drive Vedbæk Handel & Industri ApS og Eddie kunne drive Fødevarefabrikken.

Virksomheden Vedbæk Handel & Industri ApS beskæftiger sig udelukkende med at købe, sælge og udleje brugte maskiner indenfor fødevareindustrien og ejes den dag i dag udelukkende af den yngste søn Kenneth Jensen og hans datter Tilde Mie Jakobsen.

Til dagligt ledes Vedbæk Handel & Industri ApS af Kenneth Jensen.